Kristine Ringsager, Kim Boeskov, Finn Holst
Projektbeskrivelse: Musik som social intervention. En undersøgelse af musikalsk
socialitet i musikaktiviteter for udsatte børn og unge
Problemstilling og centrale spørgsmål
Både blandt praktikere og forskere antages det, at musikdeltagelse har en særlig
fællesskabsgenererende karakter, der potentielt kan udnyttes til at opnå positive effekter både
på individ- og samfundsniveau. I disse år ser vi en stigende interesse for at bruge
musikdeltagelse som en social intervention i forsøg på at inkludere individer og grupper, der
normalt ikke benytter de eksisterende kulturtilbud, for derigennem at nedbryde kulturelle og
sociale skel og skabe et velfungerende demokratisk og inkluderende samfund (Creech,
Gonzales-Moreno, Lorenzino, & Waitman, 2016; Higgins, 2012; Stige & Aarø, 2012). Parallelt
med denne bevægelse er der imidlertid opstået en modbevægelse, en “selvkritisk
musikpædagogik” (Johansen, 2017), som har problematiseret idealiseringen af musik og kunst
som et ubetinget gode på både individ- og samfundsniveau. I stedet har disse forskere peget på
mere ambivalente effekter af musikdeltagelse og måder, hvorpå musikalske praksisser gennem
deres specifikke sociale og institutionelle indlejring også kan medvirke til at styrke gældende
magtforhold og reproducere de kulturelle og sociale skel som de social-musikalske
interventioner forsøger at overskride.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge en konkret social-musikalsk
interventionspraksis, nemlig Goldschmidts Musikakademi (GMA) i Københavns
Nordvestkvarter, og den værdi som denne praksis genererer på individ- og samfundsniveau.
Med udgangspunkt i en udvidet forståelse af musikalsk socialitet, der både tematiserer
deltagernes individuelle oplevelse af betydning og fællesskab og den musikalske praksis’
sociale og institutionelle indlejring, vil projektet skabe en dybere forståelse af, hvordan og i
hvilken udstrækning musikdeltagelse anvendes og fungerer som socialiseringsredskab og
brobygger i forsøget på at skabe et inkluderende og demokratisk samfund. Forskningsprojektet
udgøres af tre overlappende delprojekter, der tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
1. Hvilke betydninger og værdier skaber den individuelle deltager i mødet med GMAs
musikalske sociale aktiviteter, og hvordan knyttes disse betydninger og værdier til
(konkrete og imaginære) fællesskaber uden for GMA?
2. På hvilke måder konstitueres de sociale fællesskaber, der opstår i forbindelse med
GMAs aktiviteter, og hvilken betydning har de for produktionen, reproduktionen og
transformationen af sociale og kulturelle skel?
3. Hvilke konventioner definerer GMA som kunst- og kulturinstitution, og hvordan er GMAs musikalske interventionspraksis influeret og betinget af de ideologiske, kultur- og socialpolitiske såvel som markedsøkonomiske rammer den opererer i?
Baggrund og faglige problemstillinger
For børn og unge i Skandinavien dannes sociale fællesskaber omkring kunst og musik
hovedsageligt gennem institutioner som folkeskolen og kulturskolen eller gennem projekter og
foreninger, der tilbyder musik- og kunstaktiviteter. Især sidstnævnte område har Statens
Kunstfond haft tradition for at støtte gennem puljen Børn og unge – læringsmiljøer, en
støtteordning, der yder bidrag til projekter, som gør musikdeltagelse tilgængelig for flere børn
og unge, og derigennem giver dem mulighed for at blive aktører i et fælles kulturliv. Dette
forskningsprojekt sætter fokus på kunst- og kulturinstitutioner, der ikke blot tilbyder
musikalsk læring, men som forsøger – gennem musik – at skabe og opretholde inkluderende
sociale fællesskaber. Disse praksisser henvender sig ofte til individer og grupper, som af
sociale, økonomiske og/eller kulturelle grunde ikke benytter eksisterende arenaer for
musikbeskæftigelse, og bruger musikdeltagelse som et redskab til at fremme sociale relationer
og styrke fællesskab på tværs af kulturelle og sociale skel for derved at bidrage til en øget
demokratisering af og mangfoldighed i kulturlivet.
Goldschmidts Musikakademi (GMA) i Københavns Nordvestkvarter er et eksempel på en sådan
social-musikalsk intervention og udgør det empiriske udgangspunkt for forskningsprojektet.
Baseret på støtte fra offentlige og private fonde, herunder Statens Kunstfond, tilbyder GMA
gratis musikundervisning til alle børn og unge med særligt fokus på udsatte grupper og
deltagere med forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde. Gennem musikundervisning,
koncerter, lejrskoleture og andre sociale/musikalske aktiviteter ønsker GMA ”[a]t fremme
sociale relationer og styrke fællesskab på tværs af kulturelle og sociale skel i en atmosfære af
tillid og engagement” og derved også ”[a]t fremme sammenhængskraften og den kulturelle
diversitet i samfundet generelt” (Goldschmidts Musikakademi).
Med disse formål er GMA på linje med den gældende ortodoksi i det kunstneriske og
kunstpolitiske felt, hvor det er en etableret sandhed, at kunst indeholder et positivt
forandrende potentiale på både et personligt og samfundsmæssigt plan (Belfiore & Bennett,
2008). Røyseng peger på, at kulturpolitikken er drevet af en ”rituel rationalitet” (Røyseng &
Varkøy, 2014; se også Røyseng, 2007, 2012), ifølge hvilken kunst og musik i sig selv menes at
udgøre en transformerende kraft. I denne logik kan kunstens forandrende kraft på et
personligt plan føre til øget velvære og selvindsigt, på et inter-menneskeligt plan kan den
omsættes til empati og forståelse for andre, og på et samfundsmæssigt plan kan den lede til
bedre sammenhængskraft og et stærkere demokrati. Dette er effekter, som man med
henvisning til Bille (2017) kan forstå som kunstens ”ikke-markedsomsatte værdi.”
Crossick og Kaszynska (2016) argumenterer for, at forståelsen af kunstens værdi for individ og
samfund må tage udgangspunkt i et førstepersonsperspektiv; værdi etableres altid for nogen i
en specifik kontekst (se også Holst, 2017). Mens også vi fastholder, at deltagerperspektivet er
et nødvendigt udgangspunkt for at forstå musikdeltagelse som en social intervention, ser vi
samtidig et behov for at kombinere dette med andre perspektiver for at forstå, hvordan den
individuelle oplevelse er indlejret i en bredere social og institutionel kontekst, som betinger og
bringer betydning til den. En kombination af perspektiver er nødvendig for produktionen af
kritiske analyser, der også fremhæver potentielle negative eller ambivalente effekter af at
bruge musikdeltagelse som en form for social intervention (se fx Baker, 2014; Bergh, 2010;
Boeskov, 2017, 2018; Bull, 2016; Ringsager, 2015, 2017, 2018). Med udgangspunkt i tænkning
inspireret af kritisk musikvidenskab (Born, 2011, 2012) ønsker vi at adressere musiks og
kunsts socialitet på flere niveauer for at skabe en nuanceret fortælling om, hvordan musik
skaber fællesskab, og hvilken betydning sådanne fællesskaber kan siges at have på både et
personligt, inter-menneskeligt og samfundsmæssigt plan.
På denne baggrund opstilles i dette forskningsprojekt tre delprojekter, der med hvert sit
udgangspunkt analyserer GMA for at skabe en kompleks og gennemgribende forståelse af
musikdeltagelse som en form for social intervention.
Delprojekt 1
Gennem deltagerobservation og interviews med deltagere i GMAs aktiviteter undersøges på
den ene side den oplevede værdi og betydning af musikdeltagelse i et førstepersonsperspektiv,
og på den anden side hvilken betydning den værdi, som børn og unge genererer gennem
deltagelse i GMAs aktiviteter og fællesskaber, har for deltagernes oplevelse af sig selv og deres
relationer i andre sociale sammenhænge, fx i skolen, familien og i hverdagslivet generelt.
Delprojektet tager afsæt i en kortlægning af forskning om effekten af børns og unges møde med
kunst for Statens Kunstfond (Holst, 2017), tidligere undersøgelser af børns oplevede værdi af
deltagelse i musikaktiviteter (Holst, 2018a, 2018b) samt en igangværende evaluering af
musikdeltagelsens betydning for børn og unge i GMA.1 Delprojektet bygger videre på disse
undersøgelser på flere måder: Dels ved at anlægge et komparativt perspektiv, der sætter
delprojektet i relation til både igangværende og tidligere forskning, og dels ved at undersøge
hvordan eleverne udvikler værdier over tid, hvortil den igangværende evaluering vil
komplementere delprojektet bl.a. ved at muliggøre en temporal udstrækning af den empiriske
forankring. Derudover vil dette delprojekt inddrage perspektiver, der vedrører deltagernes
sociale liv generelt i forsøget på at forstå de bredere effekter af aktiv musikbeskæftigelse i et
deltagerperspektiv.
Delprojekt 2
Delprojekt 2 vender det analytiske blik mod selve den musikalske praksis og de sociale
fællesskaber og relationer, som skabes her og som er udgangspunkt for deltagernes oplevelse
af værdi. I dette delprojekt tematiseres den musikalske intervention som en social og diskursiv
praksis. Ved hjælp af deltagerobservation af undervisning, koncerter og sociale aktiviteter
knyttet til GMA samt fokusgruppeinterviews med deltagere identificeres væsentlige diskurser
som deltagerne er indskrevet i, og det undersøges, hvordan disse diskurser produceres og
forhandles af aktørerne. Formålet med at analysere de fællesskaber og relationer, der skabes i
den musikalske praksis, er at opnå en dybere forståelse af deltagernes agency, dvs. de
muligheder for handling, der stilles til rådighed for deltagerne, samt indsigt i hvordan
musikdeltagelsen er medieret af bredere sociale identitetskategorier som fx etnicitet, køn,
seksualitet, klasse, alder, religion, nationalitet og lokalitet. Udgangspunktet for analysen er et
nyudviklet teoretisk perspektiv, der kombinerer begreber om performance, performativitet og
musikalsk socialitet i forsøget på at forstå aktiv musikbeskæftigelse som et middel til social
transformation/reproduktion (Boeskov, 2017, 2018, under forberedelse).
Delprojekt 3
Gennem en praksisorienteret tilgang undersøger dette delprojekt GMA som en musik- og
kulturinstitution. Som institution anskues GMA som et socialt fænomen, der er defineret af
bestemte rutiner og konventioner for handling, sociale forpligtelser, autoriserede formål mm. –
konventioner som er indlejret i og opretholdes ved, at individerne i det institutionelle kollektiv
agerer, som om disse var reelle, logiske og nødvendige. Gennem deltagerobservation,
interviews og dokumentanalyse søger denne del af projektet at fremanalysere de rationaler,
der ligger til grund for det daglige samspil internt på GMA, men også hvordan GMA er indfiltret
i kultur- og socialpolitiske såvel som markedsøkonomiske infrastrukturer. Delprojektet vil bl.a.
belyse, hvilken betydning GMAs placering mellem den offentlige og private sektor har for
institutionens virke, diskutere hvordan grænserne mellem humanitært-sociale kunstbaserede
interventioner, (socialt) entreprenørskab og oplevelsesøkonomi i stigende omfang sløres, og
hvordan dette konkret påvirker GMAs aktiviteter på et symbolsk såvel som materielt niveau.
De tre delprojekter vil således belyse GMA fra forskellige perspektiver og tilsammen skabe
viden om, hvordan brugen af musik som social intervention udspilles i praksis. Ved at
kombinere de tre perspektiver, som delprojekterne repræsenterer – det individuelle, det
sociale og det institutionelle niveau – vil dette forskningsprojekt bidrage med en nuanceret
fortælling om, hvordan musik anvendes og fungerer som socialiseringsredskab og brobygger.
Derved vil projektet samlet set give dybere indsigt i potentialet ved og betingelserne for at
bruge kunst og musik som social intervention i forsøg på at skabe værdi for mennesker, der
normalt ikke benytter eksisterende kulturtilbud og traditionelle arenaer for musik- og
kunstdeltagelse, samt forståelse for disse praksissers effekter på et samfundsniveau.
Projektets mål og resultater
Et primært mål for projektet er at skabe en øget forståelse af musikdeltagelsens potentiale for
at skabe og opretholde et inkluderende samfund. Projektet har særligt fokus på, hvordan
social-musikalske interventioner skaber værdi på deltagerniveau, samtidig med at vi
undersøger betydningen af sådanne praksissers sociale og institutionelle indlejring. En dybere
forståelse af disse spørgsmål vil udgøre et vigtigt grundlag for fremtidens kunst- og
kulturpolitik, særligt i forhold til udarbejdelse og vurdering af initiativer, hvor kunst og musik
bruges som del af en social indsats og til at underbygge og udvikle et mere mangfoldigt og
demokratisk kulturliv. Dette mål søges opnået gennem publicering af artikler i de af
forskningsprogrammet planlagte antologier.
Derudover ønsker vi at bidrage til udviklingen af kundskab på det internationale
musikpædagogiske og -antropologiske felt, i forhold til hvilket projektet rejser højst relevante
spørgsmål. Vi planlægger at forfatte minimum én forskningsartikel pr. projektdeltager på
baggrund af projektet til publikation i internationale tidsskrifter.
Det er også et centralt mål at formidle viden til praksisfeltet om de problemstillinger, der
undersøges, dels i forhold til kunst- og musikprojekter, som har til formål at skabe positive
sociale forandringer for deltagerne, men også i forhold til de kommunale musik- og
kulturskoler, som i disse år har øget deres fokus på, hvordan de kan indgå som en del af
løsningen på bredere sociale og kulturelle udfordringer i lokalmiljøet. Dette mål opnås særligt
gennem publicering og konferencepræsentationer i kanaler knyttet til nordiske netværk for
musikpædagogisk praksis og forskning, fx Nordisk Netværk for Musikpædagogisk Forskning,
Nordisk Netværk for Kulturskolerelateret Forskning og udviklingsprojektet ‘Kulturskolen som
inkluderende kraft i lokalsamfunnet’ under Norsk Kulturskoleråd.
Endelig vil vi skabe brugbar viden for GMA i institutionens videre arbejde. Som en del af
projektet planlægger vi en workshop for medarbejdere på GMA, hvor forskningens foreløbige
analyser vil blive præsenteret og diskuteret.