Goldschmidts Musikakademi

  • Kontakt
  • Find vej
  • Presse
  • ToDo
  • Værdigrundlag
    • Baggrund
  • Om os
    • Undervisning/optagelse
    • Admission – English version
    • Personale
    • Tidsline 2011-2020
    • Privatlivspolitik
    • Til forældre
    • Øvetips til elever og forældre
  • Følgeforskning
    • Sammenfatning af Finn Holsts rapport
    • Summary of Finn Holst’s report
  • Kalender
  • Støtte
    • Musiksponsor private
    • MusikSponsor CSR
    • Fonde og sponsorer
    • Regnskab
  • Lokaleudlejning
  • Booking
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Kontakt

ons 5 nov 2014

Millionstøtte fra Det Obelske Familiefond

Download pressemeddelelse som wordfil
Download pressemeddelelse som pdf
Download pressefotos

Goldschmidts Musikakademi modtager millionstøtte

Det Obelske Familiefond støtter Goldschmidts Musikakademi, som er et ambitiøst musikalsk og socialt projekt 

Goldschmidts Musikakademi er en privat musikskole, som samler jødiske, muslimske og kristne børn fra hele det sociale spekter om musikken. Ambitionen er at tilbyde gratis højkvalitetsundervisning og samtidig styrke elevernes sociale relationer og knytte bånd på tværs af alle forskelle. Det arbejde har Det Obelske Familiefond valgt at støtte med 3,6 mio. kr.

Med støtten fra Det Obelske Familiefond bliver der mulighed for at udvide undervisningen og realisere nogle af de planer, som hidtil kun har eksisteret på papiret. Højt på ønskelisten står egne lokaler.

Det glæder initiativtager Henrik Goldschmidt, som også er manden bag The Middle East Peace Orchestra. ”Jeg er lykkelig over den anerkendelse af vores arbejde, som fondet giver udtryk for. Goldschmidts Musikakademi er drevet af ildsjæle og baseret på engagement, men det giver os helt nye og fantastiske muligheder med sådan en donation. Nu skal vi arbejde videre på at gøre musikskolen til et fast etableret tilbud.”

Gratis undervisning

Det er et centralt dogme hos Goldschmidts Musikakademi, at undervisningen er gratis. På den måde kan tilbuddet om højt kvalificeret undervisning gives også til de børn, som ellers ikke får chancen på grund af økonomiske eller sociale problemer, men som måske har allermest brug for det, musikskolen kan give. Til gengæld har forældrene mulighed for at tegne et sponsorat og på den måde bidrage til musikskolen, men det er helt frivilligt.

Goldschmidts Musikakademi har eksisteret siden 2012 og har i dag sin hovedafdeling på Nørrebro samt to satellitter i Sydhavnen og i Greve. Der undervises i sang for kor med vægt på verdensmusik og den mellemøstlige musiktradition samt i en lang række instrumenter. Ud over selve undervisningen lægger Goldschmidts Musikakademi vægt på at arrangere faglige/sociale aktiviteter for eleverne.

Håb for fremtiden

”Musik kan krydse grænser, og derfor er det så vigtigt at bringe børnene sammen om musikken. Den enkelte elev får et løft, og samtidig lærer de hinanden at kende, hvilket forebygger fremtidige konflikter. Vores kor har sunget i kirker, i Det Jødiske Hus og til ramadan-koncerter – de er et billede på den fremtid, man kan håbe på,” siger Henrik Goldschmidt.

Kontakt:

Projektleder for Goldschmidts Akademi Helene Vindsmark, tlf. 26 21 74 79,
mail hv@sletogret.dk.

Direktør for Det Obelske Familiefond Søren Bojer Nielsen, tlf. 28 34 09 12,
mail sb@obel.com

 

Presse Sponsorater

Goldschmidts Musikakademi · Rentemestervej 62, st. · 2400 København NV · Tlf. 26 21 74 79 CVR 34681287 Bank 7754-0001207914

Meld dig ind her

Goldschmidts Musikakademi er en forening, og elever SKAL være medlem, alle andre er velkomne og kan betragte medlemskab som en støtte til vores aktiviteter. Meld dig ind ved at trykke på "Tilmelding - Medlemmer" og udfylde dine data. Opkrævning for medlemskab sendes pr. email, så indtil du modtager den, skal du intet foretage dig mht. betaling. Ønsker du kontingentfritagelse, så kryds af på tilmeldingsskemaet.

OBS! Medlemskab giver IKKE adgang til at skrive sig på venteliste. For opskrivning, kontakt Helene Vindsmark, helene@goldschmidtsakademi.dk.

Copyright © 2022 · Executive Pro Theme On Genesis Framework · WordPress · Log ind