Berlingske Tidende, søndag den 13. januar 2013
Fredsmusik. I 10 år har Henrik Goldschmidt og hans Middle East Peace Orchestra rejst verden rundt med budskabet og fred og samarbejde på tværs af religion og nationalitet. Nu vil han koncentrere indsatsen om børn i Danmark.
Af Trine Munk-Petersen
Der er lige, så de små hår rejser sig, når 1.500 børn i DR Byens store, smukke koncertsal stemmer i på omkvædet til den traditionelle jødiske venskabssang »Ale Brider« – »Vi er alle brødre«.
»Oy-oy-oy – oy-oy-oy« gjalder det fra alle hjørner af salen, mens de otte musikere på scenen trakterer deres instrumenter i inciterende rytmer.
Tirsdag i den forløbne uge havde fredsorkestret Middle East Peace Orchestra i samarbejde med DR Musikariet og Københavns Kommune inviteret i alt 3.000 skolebørn fra 3.-8. klasse til to gratis formiddagskoncerter, og samme aften gav orkestret desuden en fuldt udsolgt familiekoncert, hvor en stor del af billetterne var givet til udsatte børn og unge fra bl.a. Røde Kors’ asylcentre.
»Ale Brider« er blevet symbolet for Middle East Peace Orchestra, der de seneste 10 år har rejst verden rundt med sit budskab om fred mellem alle mennesker i verden og samarbejde på tværs af religion og nationalitet.
Sangen, der synges på jiddish, lyder i dansk oversættelse: »Vi er alle brødre, vi synger glade sange/Vi holder sammen som ingen andre/Vi står fælles, lige meget om vi er mange eller få.«
Og det har Middle East Peace Orchestra gjort, lige siden orkestrets stifter og leder, Henrik Goldschmidt i 2003 tog orlov fra sit job som solooboist i Det Kongelige Kapel og rejste ud i verden for at finde musikere, fortrinsvis af mellemøstlig baggrund, der delte hans vision om musikken som det bedste redskab til at skabe fred i en verden fyldt af krig, had og splittelse.
Idéen fik han allerede tilbage i 2000, da endnu et mellemøstligt fredsinitiativ – mellem Israels daværende ministerpræsident Ehud Barak og den palæstinensiske leder Yasser Arafat – var løbet af sporet. Han blev træt af alle ordene, nu måtte musikken tale. Men det tog flere år for Goldschmidt, der selv er jøde, at finde musikere især med arabisk baggrund, der ikke bare havde talentet, men også modet til at stå sammen med ham på en scene.
»I store dele af den arabiske verden er det forbundet med en vis forræderstatus at have noget at gøre med folk, der har forbindelse til Israel,« siger han, der, selv om han er født og opvokset i Danmark, også har boet i Jerusalem og som de fleste jøder verden over har et »varmt hjerte« for Israel.
»Mange med arabisk baggrund frygter repressalier mod familen i deres tidligere hjemlande, og især for mennesker med palæstinensisk baggrund kan det være meget grænseoverskridende at stå på scenen sammen med én, der har forbindelse til Israel,« siger han. Derfor tøver han ikke med at kalde medlemmerne af Middle East Peace Orchestra for »en kerne af modige og ganske vidunderlige musikere«, som han har fået et varmt både menneskeligt og professionelt forhold til. Sammen har de givet koncerter i en lang række af verdens metropoler – fra Paris til New York, fra Stockholm til Jerusalem.
Alligevel må Henrik Goldschmidt i dag erkende, at verden ikke er blevet et fredeligere sted at leve. Snarere tværtimod. De seneste 10 år har været præget af krige i både Irak og Afghanistan, og hvad angår fredsprocessen i Mellemøsten er udsigterne om muligt endnu mere dystre end for 10 år siden.
»Selvfølgelig kan vi ikke styre den politiske udvikling i Mellemøsten, det er jeg fuldstændig klar over. Det er sørgeligt, hvad der sker. Vi må se i øjnene, at vi ikke har rykket ret meget,« siger han og tilføjer: »Jeg ved godt, at jeg er blåøjet, men jeg synes stadig, det er vigtigt at holde fast i vores barnlige naivitet i en kynisk verden. Der er nødt til at være nogle, der viser, at det kan lade sig gøre at arbejde sammen om noget så enkelt som musik. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er der ikke meget håb tilbage.«
Nu har han valgt at nedtone orkestrets internationale aktiviteter og i stedet først og fremmest satse på arbejdet med børn i Danmark. Dels ved at spille så mange børnekoncerter rundt om i landet som overhovedet muligt, dels ved tilbyde gratis musikundervisning til børn fra alle kulturer og samfundslag på musikskolen Goldschmidts Akademi på Nørrebro, som han grundlagde for et år siden.
»Jeg har tidligere også lavet projekter med børn i Mellemøsten, men nu har jeg flyttet hele min opmærksomhed hjem til København, hvor jeg er født,« siger han.
»Jeg tror, det er vigtigt at starte i vores egen lille verden og prøve at gøre det, som på hebraisk hedder »tikkun olam« – det betyder at reparere verden og er et gammelt begreb i jødisk tradition, som går ud på, at det er vores opgave i livet, hvis det overhovedet er muligt, at efterlade verden en lille smule mere hel, end da vi selv kom hertil.«
På Goldschmidts Akademi har han bl.a. sammensat et kor af muslimske, jødiske og kristne børn.
»Vi har taget fat om 3.-5. klasse, hvor børnene er så store, at de kan læse og lære ene hel masse, men hvor de stadig er så små, at de endnu ikke har en hel masse fordomme. Så snart de bliver teenagere, kommer fordommene væltende ind, men de mindre er børn danner venskaber på kryds og tværs og er helt ligeglade med, hvem der er muslim, og hvem der er jøde. Hvis man synger godt, er man med i flokken,« siger han.
Med årene er det også lykkedes at gøre publikum til Middle East Peace Orchestras koncerter tilsvarende bredt sammensat, hvad enten det er i Koncerthuset eller på Henrik Goldschmidts egen hjemmebane på Det Kongelige Teater.
»Mange af dem, der kommer til vores koncerter, det gælder både børn og voksne, har aldrig tidligere været i Koncerthuset eller på Det Kongelige Teater. Faktisk kommer der stort set aldrig nogen med indvandrerbaggrund i Det Kongelige Teater. Men de kommer til vores koncerter, og på den måde kan det godt være, at vi alligevel har gjort en forskel i Middle East Peace Orchestra,« siger han. »Ved at bringe folk sammen er det lykkedes os at skabe nogle få øjeblikke af samhørighed, som jeg trods alt også synes har betydning.«
Samme følelse af fællesskab og samhørighed mærker man også denne tirsdag formiddag i DR Koncerthuset. Forud for koncerten har børnene hjemme i klasserne haft mulighed for at arbejde med et undervisningsmateriale om fred, udarbejdet specielt til lejligheden. De hørt om Middle East Peace Orchestras historie og mission, de har stiftet bekendtskab med nogle af verdens største fredspersonligheder, fra Mother Theresa og Mahatma Ghandi til Jimmy Carter og Aung San Suu Kyi, de har lavet fredssymboler af perler og hørt om betydningen af V-tegnet og det hvide flag.
Lærer Inge Mathiesen fra Nyboder Skole er i Koncerthuset med 3. og 4. klasse, hvor der også går børn fra bl.a. Palæstina og Tyrkiet.
»Børnene har været meget optaget af det. Det har været en rigtig god anledning til at snakke om fred i Mellemøsten, som jo er et meget kompliceret spørgsmål, men som også kan gøres meget enkelt gennem musikken« siger hun.
Lige nu er det musikken, det gælder. Bifaldet brager allerede, som var det en berømt rockstjerne, der gjorde sin entre, da de otte musikere indtager scenen med deres traditionelle instrumenter – forskellige trommer, den græske bouzouki, den arabiske oud, harmonikaen og »den magiske fløjte«, oboen.
Middle East peace Orchestra har udviklet sin helt egen kombination af traditionel jødisk og arabisk musik, hvor hver musiker spiller ud fra sin egen kulturs musiktradition. Mange af børnene i salen genkender tydeligvis de mellemøstlige rytmer, men også de etnisk danske børn lader sig hurtigt rive med. Allerede få sekunder inde i første nummer bliver der klappet i takt, så det runger i salen. Og da en musikskoleorkester med masser af blæseinstrumenter mod slutningen af koncerten gør fredsorkestret selskab på scenen, vil begejstringen næsten ingen ende tage.
»Det var virkelig sjovt, rigtig hyggeligt. God arabisk musik,« lyder det samstemmende fra Moaiz og Ahmad fra Nyboder Skole, mens børnene myldrer ud af salen igen. Og Christopher tilføjer: »Ham manden, der trommede på kinderne, han var rigtig sjov!«