Goldschmidts Musikakademi

  • Kontakt
  • Find vej
  • Presse
  • ToDo
  • Værdigrundlag
    • Baggrund
  • Om os
    • Undervisning/optagelse
    • Admission – English version
    • Personale
    • Tidsline 2011-2020
    • Privatlivspolitik
    • Til forældre
    • Øvetips til elever og forældre
  • Følgeforskning
    • Sammenfatning af Finn Holsts rapport
    • Summary of Finn Holst’s report
  • Kalender
  • Støtte
    • Musiksponsor private
    • MusikSponsor CSR
    • Fonde og sponsorer
    • Regnskab
  • Lokaleudlejning
  • Booking
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Kontakt

man 23 aug 2021

Lejrskole 2021

Vi har været på årets lejrskole på Tisvilde Højskole, og det var som hvert år fantastisk hyggeligt og virkelig sjovt. Vi har spillet musik, leget, hygget, danset kædedans og stopdans, klædt os ud og festet – og samtlige  elever ved nu, hvad “husleje” hedder på jiddisch 😀

Fredag aften startede vi med introduktion, hvor Henrik lærte os en sang om en stakkels, fattig mand, der ikke kunne betale sin husleje og fik smidt sit køkken smadret og sin seng smidt ud af vinduet. Der var navneleg og kædedans og den traditionsrige godnathistorie. Senere jammede lærere og elever, mens Isaac styrede det lige så traditionsrige “ulvespil”; det er så fast et indslag, at vi næsten burde sætte det på programmet fremover.

IMG_6105
IMG_6108
IMG_6109
IMG_6112
IMG_6113
godnathistorie
IMG_6124

Lørdag var musik på programmet i flere omgange, før alle havde brug for frisk luft i form af stikbold, fodbold og en tur til stranden.

IMG_6144
IMG_6145
IMG_6146
IMG_6141
IMG_6148
IMG_6143
IMG_6149
IMG_6140
IMG_6160
IMG_6164
IMG_6163
IMG_6167
IMG_6170
IMG_6182
IMG_6183

Lørdag aften var der koncert og stopdanskonkurrence, og vi lærte at danse kurdisk og arabisk kædedans. Årets udklædningstema var “dyr”.

IMG_6206
IMG_6189
IMG_6216
IMG_6215
IMG_6212
IMG_6198
IMG_6225
IMG_6195
IMG_6210
IMG_6214
IMG_6196
IMG_6222

Vinder af årets stopdanskonkurrence

Danseren med de bedste moves

Tak for denne gang, alle sammen, vi glæder os til næste år!

Galleri Nyheder Til forældre Undervisning

man 7 sep 2020

Lejrskole 2020

Lejrskolen i 2020 bar et vist praktisk præg af corona-forholdsregler, men var lige så sjov og bragende hyggelig, som den plejer at være. De store fællesworkshops og festen lørdag aften blev afholdt i gymnastiksalen på den lokale folkeskole, så vi kunne holde afstand. Lidt en udfordring at nå frem og tilbage mellem bygerne, men på plussiden var der så indlagt motion i programmet.

Gruppe gymnastiksal m emil
IMG_4727
Fløjter
Hygge i solen
ulvespil

 

Temaet i år var karneval, så lørdag aften begav hele flokken sig afsted mod gymnastiksalen i kostumer, hvilket foranledigede adskillige forbipasserende pensionister til at standse op og kigge på optoget. Vi så også festlige ud, så vi forstod dem godt.
Der blev spillet, sunget og danset Guldsamba, og så var der stopdanskonkurrence i to aldersklasser, en jokerpræmie til de bedste dansemoves og konfettikanon til præmieoverrækkelsen. Sjældent har man set noget så festligt!


IMG_4763
IMG_4758
IMG_4770
IMG_4771
IMG_4772
IMG_4780
IMG_4783
IMG_4788
Karnevalsgruppe

 

Stopdansvinderne:

Petra - gruppen under 11
Petra – gruppen under 11
David - gruppen over 11
David – gruppen over 11
Ahmad - de bedste moves :)
Ahmad – de bedste moves 🙂

Søndag sluttede vi af med at øve “skolesangen” Ale Brider, før turen gik tilbage mod København. En dybtfølt tak til alle, der var med til at skabe en pragtfuld weekend: Emil, Torbjørn, Mia, Fatme, Kim og Tisvilde Højskole. Og til vores søde elever, som lavede det fineste takkekort til os <3
(De lavede også et til de frivillige på højskolen. Det blev omgående lamineret og hængt op på væggen.)

 

 

Galleri Nyheder Til forældre

tirs 7 jul 2020

Kind of Blue

Den første uge i sommerferien 2020 var vores elever inviteret til workshop med billedkunstner Malene Jorck Heide-Jørgensen. De skulle arbejde med den gamle fototeknik cyanotopi og lave billeder med udgangspunkt i toner og musikalske begreber.
Hele ugen knoklede de dedikeret løs, og til ferniseringen kunne man foruden de enkeltes individuelle værker også nyde et fælles tryk i stort format med havfruer.

389F47F0-316F-4500-A47D-D727450A7C26
541F786A-854D-4984-AACC-4BC44B201DB7
32824644-43A3-44C9-9FF5-19FC269F6732
AF971D6C-FDDF-4F2C-AB4D-AAA74036A778
4FEBD9F1-F63A-4BDB-8175-94330598D3AC
E6705E21-6B10-41AB-9992-286D5B51DE71
D314B7E4-C478-438C-BBB5-40B6BA50112B
AF3C74ED-CFB3-45B4-99AB-E5C4273478D7

Galleri Nyheder Til forældre

fre 21 feb 2020

Årets første Torsdagscafe

Torsdag d. 20. februar var dagen for årets første Torsdagscafe. Det er sådan en dejlig måde at mødes på.

guitarister
IMG_4089
IMG_4082
IMG_4094
IMG_4091
IMG_4095

Galleri Nyheder

man 27 jan 2020

En verden af musik: Anatolsk

I weekenden 25.-26. januar 2020 afholdt Fuat Talay og Berk Talay en workshop om og med den anatolske musiktradition, og der var mange unge musikere, der havde lyst til at stifte bekendtskab med musik fra den del af verden. Lørdag aften holdt d’herrer Talay og Talay en koncert, hvor en del af de unge fra workshoppen kom. De andre var for trætte 🙂

Den næste workshop i rækken “En verden af musik” er helliget den nordiske musiktradition og afholdes 18.-19. april.

IMG_4137
IMG_4162
IMG_4164
IMG_4165
IMG_4171-preview
IMG_4174

Galleri Nyheder

man 9 sep 2019

Lejrskole 2019

I weekenden 6.-8. september var Goldschmidts Musikakademi afsted på den årlige lejrskole på Tisvilde Højskole, og som sædvanligt havde vi en forrygende weekend! Der blev spillet meget. Der blev også snakket meget, grinet en del, hujet, leget og spillet ulvespil. Det var præcis, som det skulle være. Temaet var Astrid Lindgren, så der blev arbejdet med både Pippi og Emil og Lille Idas sommervise. Korene brugte tiden på at lære en tyrkisk sang. Tostemmigt. Alt i alt et ret imponerende resultat hele vejen rundt efter en enkelt dags arbejde, hvor vi oven i købet fik tid til at gå en tur. Alle spillede for hinanden lørdag aften, og så var der godnathistorie og fri leg indtil sengetid. Tusind tak til alle, der deltog, både de søde elever og de fantastiske lærere!

IMG_2911
IMG_2912
IMG_2915
IMG_2921
IMG_2928
IMG_2929
IMG_2931
IMG_2936
IMG_2938
IMG_2939
IMG_2942
IMG_2948
IMG_2954
IMG_2960
IMG_2964
IMG_2958
IMG_2972
IMG_2985
IMG_2987

Galleri Nyheder Til forældre

tors 1 aug 2019

Musiksommerlejr

Ungdommens Røde Kors holdt deres musiksommerlejr hos Goldschmidts Musikakademi i sommerferien. Vi var meget glade for at kunne lægge hus til. Det er så skønt, når lokalerne bliver brugt til noget fornuftigt, mens vi ikke selv er der. Det havde været stor succes, så mon ikke det bliver gentaget til næste år…

DSC_0197
DSC_0318
Skærmbillede 2019-09-25 kl. 12.35.03
DSC_0211

Galleri Nyheder

fre 24 maj 2019

Ramadanmiddag i Stefanskirken

Det er efterhånden blevet en fast og meget hyggelig tradition, at Stjernekoret synger til Stefanskirkens ramadanmiddag, hvor folk af alle slags fylkes på kirkepladsen og snakker og lytter, mens der først bliver snakket og derefter sunget, før fasten brydes, og alle spiser sammen i mørkningen. Vi glæder os allerede til næste år.

Skærmbillede 2019-09-25 kl. 12.42.41
IMG_2245
IMG_2246

 

Galleri Koncerter Nyheder

man 18 mar 2019

Goldschmidts Musikakademi Aalborg

Mærkedag! Torsdag d. 14. marts 2019 åbnede Goldschmidts Musikakademi Aalborg officielt, da viceborgmester Nuuradiin Hussain klippede guldsnoren og holdt en inspireret tale efter en dejlig koncert med Singh & Goldschmidt i Vor Frue Kirke.

Goldschmidts Musikakademi Aalborg er støttet af Det Obelske Familiefond – tak!

henrik og anders
børn
viceborgmester

 

 

Galleri Koncerter Nyheder

tirs 19 feb 2019

Musikken er en genvej mellem mennesker (Nørrebro LIV)

Musikken er en genvej mellem mennesker 

På Goldschmidts Musikakademi i Nordvest tilbyder ildsjælen Henrik Goldschmidt og 23 andre professionelle musikere sang – og musikundervisning til børn og unge helt gratis, for de vil sikre sig, at alle børn har mulighed for at være med uanset forældrenes sociale status og kulturelle og religiøse baggrund. Musikken er nemlig med til at samle os og nedbryde fordomme og had. Det har initiativtageren og lederen af Goldschmidts Musikakademi, Henrik Goldschmidt, selv erfaret gang på gang

✏️ Eva Asmussen

📸 Freja Lehrmann og Eva Asmussen

Skønne pastelfarver pryder den lange gang, hvor undervisningslokalerne ligger side om side. Nogle kedelige hvide søjler har fået smukke striber af guld, der matcher de royalt udseende guldstole med rødt velourbetræk, og lamperne er fine, sorte bowlerhatte der hænger fra loftet med el-pærer i. Ud fra lokalerne strømmer trommerytmer og tonerne fra en violin og danner tilsammen en herlig underlægningsmusik.

“Mit ønske var at det skulle være lidt som at træde ind i et eventyr”, fortæller stedets leder Henrik Goldschmidt, der tydeligvis er meget glad for, at Musikakademiet endelig efter syv års eksistens har fået egne lokaler i Nordvest-kvarteret takket være en meget gavmild ejendomsinvestor. Den private musikskole får nemlig ingen offentlig støtte overhovedet og er derfor dybt afhængig af fondsmidler og donationer for at kunne tilbyde gratis sang- og musikundervisning til kvarterets børn og unge, hvilket er en hjertesag for Henrik Goldschmidt, der ved siden af sit arbejde med musikakademiet er ansat som solo-oboist i symfoniorkestret Det Kongelige Kapel.

“Jeg kommer selv fra et musikalsk hjem og har altid oplevet musikken som en meget samlende faktor, og det vil jeg gerne give videre. Som barn var der øjeblikke, hvor jeg tydeligt fornemmede, at musikken havde en helt særlig effekt. Når vi havde besøg af mine onkler fra udlandet, blev de helt henførte og rørte, når vi spillede musik for dem. De havde været i KZ-lejre (koncentrationslejre, red.) og for dem var musik en flugt og dét de overlevede på. Musik kan noget, som ord ikke kan. Den kan løse op for noget indeni og forbinde os som mennesker”, fortæller Henrik Goldschmidt, der som professionel musiker og musikskoleleder hver dag arbejder på at bringe folk tættere sammen via musikken. Foruden den ugentlige undervisning arrangerer de derfor også koncerter, workshops og hytteture for at styrke det faglige og sociale aspekt af musikundervisningen.

🎻 Fred 🎻

Med sin jødiske baggrund er Henrik Goldschmidt blevet født ind i én af verdens længste konflikter, nemlig konflikten mellem Israel og Palæstina, der har skabt et dybtliggende fjendskab og had mellem jøder og arabere verdenen over. Også hér mener han, at musikken kan gøre en forskel. Både alene og med sit orkester Middle East Peace Orchestra har han rejst rundt i Palæstina og spillet musik for og med palæstinensere og oplevet, hvad det gør ved det ellers så anspændte forhold.

“Lad os spille musik sammen, og så ser vi, hvad der sker: Man begynder at hygge sig sammen. Jeg har ikke en naiv tro på, at musik er vejen til fred i Mellemøsten, men i det øjeblik jeg sidder og spiller, så er der fred, men det er jo bare en lille dråbe i det store regnskab, der kan nedbryde hadet. Jeg har jødiske venner, der ikke bryder sig om arabere og omvendt, men det er faktisk lykkedes mig at få nogle palæstinensiske venner gennem musikken”, fortæller han.

På Goldschmidts Musikakademi gør de af samme grund meget ud af at spille koncerter i både kirker og synagoger og til muslimske Eid-fester, også selvom der en sjælden gang imellem er en forælder, der ikke bryder sig om det.

“Lad os tage fat i alt det, vi allesammen kan lide på tværs af nationalitet og religion. Jeg bruger bare det, jeg kan, nemlig at spille musik, til at skabe kommunikation mellem mennesker, men det kunne jo lige så godt være sport eller lignende. Vi har et meget bredt spektrum af børn her på skolen, både de priviligerede og velfungerende og de udsatte og forsømte børn. Vi vil gerne have, at børnene mødes og lærer om hinandens verden. Vi vil gerne skabe en større fællesskabsfølelse, som jeg mener mangler i samfundet generelt. Vi synger og spiller for og med hinanden, muslimer, jøder, kristne. Det spiller ingen rolle. Børnene er fuldstændig ligeglade med hinandens baggrund. Hvis du kan spille eller synge, så er du en helt!”, fastslår Henrik Goldschmidt.

🎹 En tålelig tilværelse 🎹

Goldschmidts Musikakademi har udover hovedafdelingen på Rentemestervej også en afdeling i Greve og i Aalborg og til februar starter Goldschmidt Musikakademi som noget helt nyt også to sammenspilshold op for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland, hvor afviste asylfamilier placeres og opholder sig i årevis.

“Børnene trives virkelig dårligt deroppe, og vores opgave er at hjælpe de børn, der har størst behov, og børnene skal ikke ødelægges. Røde Kors har gode og stolte menneskelige værdier i deres asylcentre, men det har Kriminalforsorgen, der leder Sjælsmark, desværre ikke. Det er forfærdeligt, og derfor skal vi til Sjælsmark. Jeg har gennem syv år her på Musikakademiet erfaret, at børn udvikler sig helt utroligt gennem musikken og får rigtig meget ud af musikundervisningen. Som én elev sagde til mig engang: I har gjort hele forskellen mellem en tålelig og en ubærlig tilværelse”, siger Henrik Goldschmidt,” og så er vores mission jo lykkedes”.

golden
Mikkel
Channe
Kor

 

🎷 OM HENRIK GOLDSCHMIDT: 🎷

Henrik Goldschmidt er født i 1959

Han bor på Østerbro med sin kone og to voksne sønner, hvoraf den ene af sønnerne, Emil, underviser i klarinet på musikakademiet

Han er uddannet musiker fra Det Fynske Musikkonservatorium og Karajan Akademiet i Berlin

Han har siden 1985 været solo-oboist i Det Kgl. Kapel

I 2003 dannede han fredsorkestret, The Middle East Peace Orchestra, hvor musikere med vidt forskellig baggrund mødes i et kunstnerisk samarbejde på tværs af eksisterende fordomme og modsætninger. Orkestret turnerer over hele verdenen.

I 2011 stiftede han Goldschmidts Musikakademi, der tilbyder gratis sang- og musikundervisning og gratis lån af instrumenter til alle børn og unge med særligt fokus på dem, der af økonomiske eller sociale årsager ikke har adgang til anden musikundervisning

 

Galleri GM i pressen Nyheder Undervisning

  • 1
  • 2
  • 3
  • Næste side »

Meld dig ind her

Goldschmidts Musikakademi er en forening, og elever SKAL være medlem, alle andre er velkomne og kan betragte medlemskab som en støtte til vores aktiviteter. Meld dig ind ved at trykke på "Tilmelding - Medlemmer" og udfylde dine data. Opkrævning for medlemskab sendes pr. email, så indtil du modtager den, skal du intet foretage dig mht. betaling. Ønsker du kontingentfritagelse, så kryds af på tilmeldingsskemaet.

OBS! Medlemskab giver IKKE adgang til at skrive sig på venteliste. For opskrivning, kontakt Helene Vindsmark, helene@goldschmidtsakademi.dk.

Copyright © 2022 · Executive Pro Theme On Genesis Framework · WordPress · Log ind