Goldschmidts Musikakademi

  • Kontakt
  • Find vej
  • Presse
  • ToDo
  • Værdigrundlag
    • Baggrund
  • Om os
    • Undervisning
    • Personale
    • Tidsline 2011-2020
    • Privatlivspolitik
    • Til forældre
    • Øvetips til elever og forældre
  • Følgeforskning
  • Kalender
  • Covid19
    • Vejledning efter instrumentgrupper
  • Støtte
    • Musiksponsor private
    • MusikSponsor CSR
    • Fonde og sponsorer
  • Lokaleudlejning
  • Booking
  • Nyheder
    • Nyhedsbrev
  • Kontakt

Følgeforskning

Musikforsker Finn Holst har foretaget en forskningsbaseret evaluering af akademiets arbejde for at belyse og dokumentere effekten af mødet med musikken og selve musikundervisningen for vores målgruppe. Rapporten er positiv og viser, at musikken, undervisningen og akademiet har stor betydning for eleverne og for deres familier. 

Uddrag af rapporten
Formålet med undersøgelsen er, i rammen af Goldschmidts Musikakademis særlige tilbud, at undersøge betydningen af mødet med musikken og den aktive deltagelse i musik for børn, som typisk ellers ikke ville have mulighed for at deltage i frivillig musikundervisning, samt hvilken betydning den aktive deltagelse i musik og det at lære at spille et instrument har for denne børnegruppe.

Undersøgelsens design er baseret på at undersøge børns oplevede værdier og betydningen heraf for børnenes nære kontekst, sammenholdt med den gennemførte undervisning. Der er indgået 50 elever og 12 lærere i undersøgelsen, som omfatter observationer og interviews, lærervurderinger af undervisningen, samt interviews med lærere og ledelse.

Eleverne giver udtryk for, at de bliver glade af musik og af at frembringe musik, samt at man kan gøre andre glade med musik. Musikken giver glæde som energi eller ro. Glæde ved musikken kan desuden opstå i forbindelse med en oplevelse af flow og fordybelse, ofte i forbindelse med sammenspil. Mere end 80% af eleverne vurderer ‘glæde’ på højeste og næsthøjeste trin (4 og 5 på skalaen).

Eleverne giver udtryk for, at det betyder meget at lave musik sammen med andre, at have andre og venner at dele det med og få nye venner. Fællesskab vurderes endnu højere end glæde med 84% på de to højeste trin.

En vigtig værdi for eleverne er at være god til noget med musik, at mestre. Mestring ses også som udtryk for engagement og en positiv selvfølelse og omfatter den gode præstation. Det område, der har det højeste gennemsnit, er mestring. Fordelingskurven her er endnu stærkere »højrevendt«, dvs., at der er en endnu større andel, der er placeret på højeste og næsthøjeste trin, nemlig hele 90%.

Læs eller download hele rapporten her.

Share this:

  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Pinterest (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
  • Click to print (Opens in new window)

Meld dig ind her

Goldschmidts Musikakademi er en forening, og elever SKAL være medlem, alle andre er velkomne og kan betragte medlemskab som en støtte til vores aktiviteter. Meld dig ind ved at trykke på "Tilmelding - Medlemmer" og udfylde dine data. Opkrævning for medlemskab sendes pr. email, så indtil du modtager den, skal du intet foretage dig mht. betaling. Ønsker du kontingentfritagelse, så kryds af på tilmeldingsskemaet.

OBS! Medlemskab giver IKKE adgang til at skrive sig på venteliste. For opskrivning, kontakt Helene Vindsmark, helene@goldschmidtsakademi.dk.

Copyright © 2021 · Executive Pro Theme On Genesis Framework · WordPress · Log ind